15 august 2023 7 min 2209 Sist oppdatert 23 august 2024 av Therese Hermansson Indholdsfortegnelse Vejrbestandigt træBudgetvenlige og bæredygtige løsningerTips til at arbejde med palletræLav nemt dit eget lounge-sætSådan bygger du en lounge-sofaEt lounge-bord fuldender sættetPuder og udsmykningNyd frugterne af dit arbejde!Lav en urtehyldeSlap af på din hjemmelavede hængesengSådan organiserer du dine haveredskaberDel dit projekt Vejrbestandigt træ Palletræ kommer fra løvfældende træer. Træet er modstandsdygtigt over for barske vejrforhold, og derfor er det ideelt at bruge udendørs – i haven. Hvis du ønsker ekstra beskyttelse, kan du lakere træet. På denne måde bibeholder du dets oprindelige farve og charme. Budgetvenlige og bæredygtige løsninger Paller bruges ikke længere kun til transport. Vi ser dem dukke op alverdens steder i form af kreative, bæredygtige og budgetvenlige møbler, såsom sofaer, senge og skabe. De kan også hjælpe med at realisere ideer i haven. Ved at genbruge paller gør du miljøet en tjeneste, fordi du giver gamle materialer nyt liv. Det er både moderne og miljøvenligt – hvad mere kan man ønske sig? Tips til at arbejde med palletræ Før du begynder at arbejde med palletræ, vil vi gerne give dig et par tips. Pas på splinter. Brug handsker, når du håndterer træpaller. Slib sandet med sandpapir for at få træet til at se bedre ud og fjerne eventuelle splinter. Forebyg rust. Vælg skruer i et materiale, der ikke ruster. På den måde undgår du rustpletter på dine smukke havemøbler. Vi anbefaler at du renser træet og sliber det grundigt med sandpapir, før du bejdser det. Og at du bejdser, før du samler møblerne. Klar til at gå i gang? Nedenfor finder du kreative projekter, du kan lave med palletræ. Lav nemt dit eget lounge-sæt Har du set en sej pallesofa? Eller måske endda et helt lounge-sæt lavet af paller? Har du oplevet at blive vildt overrasket over, hvor kreative folk kan være med paller på deres terrasse eller i deres have? Bare rolig, nu kan du selv komme i gang – og du behøver ikke være ret fingernem. Det er nemmere, end det ser ud til. Sådan bygger du en lounge-sofa Sæt to paller ovenpå hinanden og sæt dem sammen med skruer. Derefter skruer du en palle fast vertikalt som ryglæn på langs af de stablede paller. Den vertikale palles ben skal pege væk fra sofaen. Gentag dette for alle dine lounge-sofaer. Dertil kan du vælge at lukke siderne på dit lounge-sæt. Hvis du vil gøre dette, skal du bruge lidt mere træ. Anbring det hele sammen. Hvis du ønsker at det hele står mere sikkert, kan du spænde lounge-sofaerne yderligere sammen ved hjælp af en snedkerskruestik eller træskruer. Et lounge-bord fuldender sættet Du kan lave et bord med en eller to paller. Hvis du bruger to paller, skal de stables ovenpå hinanden og sættes sammen. Hvis du ønsker mere mobilitet, kan du sætte et hjul under hvert hjørne. Hvis du ikke bryder dig om de mellemrum, der er i overfladen på en palle, kan du bruge resttræ eller en ekstra palle til at udfylde dem, så du får en tæt bordplade. Giv bordet en hurtig tur med sandpapir for at sikre at alt er jævnt, og så er du færdig. Puder og udsmykning Nu har du bygget et helt lounge-sæt! Hvis dit sæt skal give dig en hyggelig terrasse eller et skønt hjørne, skal du gøre det komfortabelt og dekorere det. Først og fremmest skal du finde nogle store puder og anbringe dem på bænkene og imod ryglænene, så du kan sidde og ligge komfortabelt. Tilføj nogle mindre puder før at gøre det endnu mere komfortabelt og fiks det hele op. Husk at have en god plaid klar til de kolde aftener. Nyd frugterne af dit arbejde! Det allerbedste trin i processen. Sæt dig og slap af med lidt godt at drikke og spise. Skønt! Se endelig videoen nedenfor for yderligere tips: Lav en urtehylde Med en urtehylde kan du holde dine yndlingsurter samlet og give dem en æresplads i haven. Det er ikke kun praktisk – det ser også rigtig godt ud! Først fjerner du to planker fra pallen. Derefter sømmer du de samme planker fast til bagsiden af pallen under bærebjælkerne. Dette skaber de rum, du kan plante urterne i. Brug endnu en planke (fra en anden palle) til at fastgøre den tredje bærebjælke med. Bejds eller mal urtehylden i en farve, du godt kan lide. Lad den tørre i et døgn. Når hylden er tør, skal du beklæde indersiden af rummene med ukrudtsdug. Søm eller hæft dugen fast. Fyld hylderne med pottejord og plant løs! Tip: Skriv urternes navne på hylden med kridt eller maling. Du kan hænge urtehylden op eller lade den stå op ad en mur. Og nu kan du nyde dine egne friske urter i denne sæson. Slap af på din hjemmelavede hængeseng Mon ikke alle bogelskere drømmer om at eje en hængeseng? Nu kan du nyde dine yndlinghistorier i det gode vejr – ren lykke. Før du ved af det, er den skønne sommer-eftermiddag væk. Men bare rolig! Om aftenen bliver din have med denne skønne seng til det naturlige samlingssted for din familie og dine venner. Hvad mere kunne man ønske sig end at nyde noget lækker grillmad og et godt glas vin? Hvis du er sikker på, at det ikke begynder at regne, kan du endda overnatte i haven. Du kan helt selv lave denne haveseng af paller! Det virker måske som noget af en mundfuld, men det er det altså ikke. Faktisk skal du kun bruge to paller. I bund og grund handler det om at sætte pallerne sammen. Dette gør du ved at stikke to bjælker igennem dem fra siden og så skrue bjælkerne på plads. Hvis din seng skal være endnu mere stabil, kan du fastgøre en bjælke vertikalt midtfor. På den måde er du sikker på, at du ikke pludselig ligger på jorden. Før du begynder med dette gør det selv-projekt, skal du finde længden og bredden på den madras, du vil bruge til din hængeseng. Det fede ved paller er, at du nemt kan save dem til, så de får en passende størrelse. Det vil sige, at du kan lave din seng præcis som du gerne vil have den! Hvis du ikke har en madras, kan du i stedet bruge nogle store puder til at lave et rart sted at sidde. Og så hænger du simpelthen sengen op i nogle solide reb fra en tyk gren eller din pergola. Slap af og nyd livet! Sådan organiserer du dine haveredskaber Det er skønt at have et velorganiseret sted at hænge alle sine haveredskaber. Der er ingen grund til at gemme dit grej væk i skuret eller havehuset. Når de er ordentligt arrangeret, kan dine haveredskaber faktisk se flotte ud. Og på denne måde har du altid dine redskaber inden for rækkevidde, og så er det nemmere at tage sig sammen til at lave lidt havearbejde. Dertil sparer du plads i dit skur! Det fede ved lige præcis dette gør det selv-projekt er, at du ikke behøver at skille pallen ad – du kan bare hænge den op på muren. Men først skal du lige bore nogle huller. Du bestemmer selv, hvor de skal være. Det hele afhænger af dine redskaber, der er selvfølgelig ikke alle der har de samme som vist i eksemplet. Derfor kan du selv bestemme, hvor hvert redskab skal være. I dette eksempel bruges hovedet af en gammel rive til at hænge mindre redskaber op på. Dette er langt mere dekorativt end en række med søm, og det skaber straks et velorganiseret og nydeligt udtryk. Du kan fjerne pallens anden planke nedenfra. Så får du en lille bakke, hvor du kan opbevare “løse genstande” som eksempelvis dine havehandsker. Fikst! Du kan også vælge at bejdse træet, hvis det skal være mere mørkt. Hvis du ikke bryder dig om det mørke look, kan du bruge en klar bejdse til at beskytte din nye oplagringsplads mod vind og vejr. Selvfølgelig kan man også vælge en frisk farve, hvis man vil. Du kan bruge en enkelt palle, men hvis du har mange redskaber kan du udvide holderen så meget som du vil. Del dit projekt Har du arbejdet på et projekt ud fra vores tips? Del dine resultater på Instagram med #CreativeWithPlantinavia og tag @plantinavia_com, så alle vores følgere også får glæde af det. Vi er altid klar med et godt råd eller to, uanset om du har spørgsmål til palleprojekter eller hækplanter. Hos Plantinavia finder du nemlig et bredt udvalg af hækplanter, lige fra de mere klassiske varianter såsom bøgehæk, takshæk, ligusterhæk og den hurtigvoksende thujahæk til en smuk og farverig syrenhæk eller den meget populære laurbærkirsebær hæk.