26 maj 2024 5 min 2702 Sist oppdatert 4 november 2024 av Therese Hermansson Indholdsfortegnelse Vigtige forberedelser, inden du begynder at så den nye plæneDet skal du brugeHvordan sår du en græsplæne? Trin-for-trin vejledningForbered jordenFjern ukrudtSå græsfrøeneVanding og pleje efter såningOfte stillede spørgsmål om at så en ny græsplæneHvornår bør man så en ny græsplæne?Kan man så græs både om foråret og efteråret?Hvor lang tid tager det at så en ny græsplæne?Kan man så en ny plæne oven i den gamle? Vigtige forberedelser, inden du begynder at så den nye plæne Det er væsentligt at forberede sig grundigt, inden du begynder at så den nye plæne. Sørg for at du har det rette udstyr, og at jorden er klar til såning giver grundlaget for en vellykket plæne. Overvej at plante en bøgehæk eller ligusterhæk for at skabe en smuk ramme omkring din græsplæne. Besøg også vores side om hækplanter for at se hele udvalget af hækplanter. Det skal du bruge Du skal bruge følgende udstyr og materialer for at udføre arbejdet rigtigt: Græsfrø: Vælg græsfrø, som passer til dit klima og dine formål. Der er forskellige typer græsfrø, som er tilpasset forskellige vækstforhold, f.eks. områder med meget skygge eller meget sol. Kompostjord/lermuld/barkkompost: Du kan forbedre jordkvaliteten med næringsrig kompostjord, lermuld eller barkkompost for at give næring til de nye græsplanter. Naturgødning: Tilføj naturgødning for at give den nye plæne et ekstra boost med næring. Spreder: En spreder eller såvogn hjælper dig med at så frøene jævnt på hele området. Snor og pløkke: Brug snor og pløkke til at markere det område, hvor der skal så, og til at holde linjerne lige. De første græsspirer ses typisk efter ca. 3 uger. Hvordan sår du en græsplæne? Trin-for-trin vejledning Forbered jorden Fjern evt. gammelt græs eller ukrudt fra området. Du kan bruge en spade, rive eller kultivator til at løsne jorden og fjerne større sten og rødder. Tilføj kompostjord, lermuld eller barkkompost og bland det godt sammen med jorden. Du kan også tilføje naturgødning for at giver jorden mere næring. Er du usikker på, hvilken gødning du skal vælge? Du kan læse mere om de forskellige former for gødning her. Fjern ukrudt Sørg for, at der ikke er mere ukrudt i området, inden du begynder at så. Dette kan gøres ved at rive eller fjerne ukrudt med hånden, eller ved at bruge kemiske ukrudtsmidler. Det er meget mere praktisk og nemt at fjerne ukrudtet inden græsplænen sås, så sørg for at sætte tid til side hertil på forhånd. Hvis du vælger et kemisk ukrudtsmiddel, bør du vente en uge, inden du sår græsset. Herefter anbefales det at undgå kemiske ukrudtsmidler i en periode på fire til seks måneder. Så græsfrøene Frøene kan sås jævnt ud over det forberedte areal, efter frøene er forberedt. Dette kan gøres i hånden ved at sprede frøene med ensartede bevægelser, eller med en såvogn eller spreder til større arealer. Når frøene er spredt ud over arealet bør du rive let over området for at blande frøene med jorden og sørge for god kontakt med jordoverfladen. Dette hjælper med at forhindre, at frøene tørrer ud, og giver dem de bedste betingelser for at spire. Vanding og pleje efter såning Nu er rundarbejdet gjort. Det næste trin for at plænen skal spire og vokse er korrekt vanding og pleje. Hold jorden fugtig, men undgå overvanding, hvilket kan føre til vandmættet jord og råd. Vand det nyligt tilsåede område regelmæssigt, især op ekstravarme dage, for at holde jorden fugtig indtil spirerne kommer frem og tager fat. Det er også vigtigt at undgå at træde på de nyligt tilsåede område for at undgå at skade de spirende frø. Det kan yderligere være klogt at bruge beskyttende net eller barrierer for at undgå, at fuglene spiser frøene. Hold øje med plænen i ugerne efter, den er sået. Hold øje med tegn på spiring, små grønne skud, som kommer op ad jorden. Fortsæt med at vande regelmæssigt og nænsomt, og undgå at slå græsset indtil det har vokset sig tilstrækkeligt kraftigt. Det vigtigste, når der skal sås en ny plæne, er at forberede jorden ordentligt på forhånd. Ofte stillede spørgsmål om at så en ny græsplæne Hvornår bør man så en ny græsplæne? Det bedste tidspunkt til at så en ny græsplæne på afhænger af dit klima, men generelt er det bedste tidspunkt enten om foråret (april-maj) eller efteråret (august-september). Temperaturen bør være mellem 10 og 18 grader, og jorden bør være fugtig, men ikke våd. Du kan læse flere tips til at planlægge en have her. Kan man så græs både om foråret og efteråret? Ja, du kan så græs både om foråret og om efteråret. Der er fordele og ulemper ved begge årstider, så vælg det tidspunkt, der passer dig bedst. Såning on efteråret giver græsset tid til at etablere sig inden vinteren, mens såning om foråret giver græsset en hel vækstsæson til at udvikle sig inden den første frost. Hvor lang tid tager det at så en ny græsplæne? Det tager typisk omkring to til tre uger, inden du ser de første spirer. Derefter tager det er par uger mere, inden plænen er klar til brug. Det kan tage op til to måneder, inden plæne er helt etableret og klar til almindelig brug. Kan man så en ny plæne oven i den gamle? Du kan også så nyt græs, hvis du vil opfriske en gammel plæne. Inden du begynder er det vigtigt at fjerne mos og dødt græs. Derefter skal jorden udluftes godt. Dette kan gøres ved hjælp af en kultivator.