24 april 2024 7 min 2763 Sist oppdatert 23 august 2024 av Therese Hermansson Indholdsfortegnelse Hvordan slipper man af med ukrudt?Liste over udstyrHvad er ukrudt?Hvilke slags ukrudt findes?Almindeligt ukrudt i danske haver: Mælkebøtte og nælderSådan fjernes mælkebøtter fra din haveFjern nælder fra havenForskellige metoder til fjernelse af ukrudtMed ukrudtsdræberEddike mod ukrudtUkrudtsdugeDet bør du undgå ved ukrudtsbekæmpelseEr der ukrudt på forskellige steder i din have?Mellem fliserMellem brostenI blomsterbedeI græsplænenI grusListe over gode tips til at forhindre ukrudtVil du gerne vide mere om at fjerne ukrudt i haven? Kontakt os! Hvordan slipper man af med ukrudt? Det vigtigste, du kan gøre, er at begynde tidligt. Du bør gå ud i haven når foråret nærmer sig og begynde at luge det ukrudt, som har gemt sig under sneen. Hvis du bliver ved med det får ukrudtet ikke chancen for at slå rod. Brug gode værktøjer til at fjerne rødderne. Liste over udstyr Skarp kniv eller havesaks Lugejern eller -børste Ukrudtsfjerner Ukrudtsdræber Hvad er ukrudt? Ukrudtet er uønskede planter, som overtager haven, skader andre planter, eller forhindrer optimal vækst. Det er vilde planter, som konkurrerer med de planter, du har plantet, om vand, lys og næringsstoffer. Ukrudt kan spredes med vinden, som blæser frøene rundt i haven. Der kan også krybe stilke over og under jorden og spredes videre. Hvilke slags ukrudt findes? Ukrudt er opdelt i to kategorier: ukrudt med rødder og ukrudt med frø. Ukrudt med rødder i jorden, som spredes gennem dybe rødder. Ukrudt med frø, som opbevares i jorden eller spredes med vinden. Der findes mange forskellige typer ukrudt, med mælkebøtter, gederams og nælder blandt de mest almindelige. Det er væsentligt med havehandsker og godt værktøj for at fjerne ukrudt. Almindeligt ukrudt i danske haver: Mælkebøtte og nælder Mælkebøtte og nælder er ukrudt med rod. Se vores tips til at fjerne dem nedenfor: Sådan fjernes mælkebøtter fra din have Brug en kniv og grav rundt om roden på mælkebøtten for at trække den op. Det er vigtigt at få roden med, hvis du vil af med en mælkebøtte. Mælkebøtterne blomstrer igen, hvis de bliver skåret ned ved overfladen, f.eks. med en græsslåmaskine. Fjern nælder fra haven Nælder bør luges væk. Brug handsker og en havespade til ar fjerne dem. Fjern dem 2 til 3 gange pr. sæson, når planterne er vokset 20 cm høje. Nælder har imidlertid visse fordele, bl.a. en naturlig glæde, gødningsvand til roser og stauder, de bekæmper lus og tilføjer kvælstof til jorden. Derfor bør du overveje at beholde enkelte nældeplanter. Læs også: Sådan planlægger du din drømmehave Mælkebøtten er den mest almindelige form for ukrudt, som dukker op i plæner, grus og mellem fliser. Forskellige metoder til fjernelse af ukrudt Med ukrudtsdræber Du kan bruge ukrudtsdræber mod alle former for ukrudt, men der er flere risici forbundet med dette. For det første risikerer du at skade plænen og slå vegetationen ihjel. Planter, som udsættes for ukrudtsdræber, kommer sandsynligvis ikke til at spire igen. Hvis du vil bruge ukrudtsdræber, er det vigtigt at læse vejledningen nøje, og være grundig, når du bruger det i din have. Eddike mod ukrudt Det er et velkendt, gammeldags råd at bruge eddike mod ukrudt, da det er meget mere nænsomt end ukrudtsdræber. Brug eddike 35 % og fortynd det med vand i forholdet 1:2. Hæld blandingen i en sprayflaske og sprøjt den direkte på ukrudtet. Blandingen er en syre og slår derfor også planter og græs ihjel rundt om ukrudtet, så det er vigtigt at sprøjte direkte på de planter, du vil af med. Undgå at brug eddike på asfalt eller sten, da det kan skade dem. Husk at fjerne ukrudtsresterne, når de er døde. Ukrudtsduge En ukrudtsdug eller flis kan forhindre ukrudt. En ukrudtsdug forhindrer lyset i at trænge igennem, især hvis den er sort, og kvæler ukrudtets rødder. Det er dog vigtigt ikke at placere stoffet for tæt på buske og planter, da dette kan kvæle dem. Flis begrænser ukrudtsfrø og gør det nemmere at luge i blomsterbede. Læs også: Tips til en have med lav vedligeholdelse Det bør du undgå ved ukrudtsbekæmpelse Du bør ikke bruge salt på ukrudt. Det skader de andre planter, du vil beholde i din have. Du risikerer at slå vegetationen ihjel, og saltet forurener jorden og skader hele vegetationen i din have, muligvis langvarigt. Det anbefales heller ikke at brænde ukrudt af eller bruge en højtryksspuler, da dette sandsynligvis fører til flere skader. Det er frustrerende, når er vokser ukrudt op mellem fliser og sten. Er der ukrudt på forskellige steder i din have? Du må ikke miste modet hvis du kan svare ja til det og ikke ved, hvad du skal gøre. Her fortæller vi dig, hvordan du kan fjerne ukrudt mellem sten i blomsterbed og i plæner og grus. Mellem fliser Du bør ikke bruge en højtryksspuler til at fjerne ukrudt mellem fliser. I stedet bør du arbejde grundigt med værktøj, som kan nå ned imellem fliserne og rive ukrudtet op med rødderne. Det skal siges, at det kræver tid, kræfter og indsats at fjerne ukrudt mellem fliser. Et tip er at hælde kogende vand over rødderne for at slå dem ihjel. Men pas på ikke at ramme hæk, blomster eller andre planter, da det også vil slå dem ihjel! Mellem brosten Ligesom ved fliser er det bedst at bruge kraftigt værktøj til at fjerne ukrudt mellem brosten. Brug et lugejern og en børste, som kan komme godt ind i de små mellemrum mellem stenene. Resultatet bliver godt, selvom det tager tid. I blomsterbede Blomsterbede er specielt udsatte for ukrudt, fordi der er plads mellem planterne. Det anbefales altid at plante tæt og bruge flis i blomsterbede. Dette giver mindre plads til ukrudtet, også fordi det skaber mere skygge og mindre fugt. Sådan bliver ukrudtets vækstforhold værre. I græsplænen Du må enten luge i hånden eller bruge ukrudtsdræber for at fjerne ukrudt i græsplænen. Som tidligere nævnt kan det skade græsplænen at bruge ukrudtsdræber, så du må bide tænderne sammen og luge i hånden. I grus De samme råd til ukrudtsbekæmpelse gælder for grus som ved andre områder i haven, men her har du en fordel: Der er ofte ingen andre planter i gruset, som bliver skadet af ukrudtsdræber. Derfor kan du bruge den metode, du vil. Vi anbefaler dog stadig at bruge eddike ved ukrudtsfjernelse i grus, da denne metode er mere nænsom (og lige så effektiv) sammenlignet med ukrudtsdræber. Liste over gode tips til at forhindre ukrudt Ukrudtsfrøene findes naturligt i jorden, men det er kun dem i det øverste jordlag, der får nok lys til at spire. Derfor anbefaler vi, at lade være så uforstyrret som muligt. Kort afstand mellem planterne giver mere skygge, mindre fugtighed og flere næringsstoffer. Det er en sikker opskrift mod ukrudt. Du bør vande dine planter med omtanke, f.eks. med drypvanding, som kun vander de planter, du vil vande. Under en periode med tørke kan du med fordel vende jorden. Dette slår ukrudtsfrøene ihjel og forhindrer uønskede spirer. Det er nemmest at fjerne frøene, når det har regnet. Når der kommer et regnskyl, kan du hive ukrudtet op uden at forstyrre jorden alt for meget. Vil du gerne vide mere om at fjerne ukrudt i haven? Kontakt os! Hvis du efter at have læst dette blogpost har spørgsmål om, hvordan man slipper af med ukrudt i din have, skal du endelig kontakte os! Vores medarbejdere vil med glæde rådgive dig. Du skal også være velkommen til at gå på opdagelse i vores sortiment af hækplanter som blandt andet inkluderer bøgehæk, ligusterhæk, syrenhæk og thuja.