8 maj 2024 7 min 2987 Sidst opdateret d. 29 november 2024 af Therese Hermansson Indholdsfortegnelse Skab en vild og smuk blomstereng i din haveHvordan skal jeg så min blomstereng for at få det bedste resultat?Hvor bør blomsterengen sås?Hvornår på årstiden bør blomsterengen sås?Køb frø til blomsterenge eller brug vilde blomsterHvor mange frø skal jeg brug for at få en tæt og frodig blomstereng?Guide: 5 trin til at plante og passe en blomsterengSå frøene på bar jordUndgå at bruge gødningStamp frøene ned i jordenVand engen ofteKlip eller slå blomsterengen en gang årligtVil du så en blomstereng på en skråning? Intet problemOpsummering: Få en blomstereng, som trivesVores bedste tips til at så en blomstereng:Find din næste hæk hos Plantinavia Skab en vild og smuk blomstereng i din have Hvad er egentlig en blomstereng? Det lyder måske som noget, der ikke umiddelbart hører hjemme i en have. Men en blomstereng er egentlig bare et blomsterbed i haven, hvor du kan lade blomsterne vokse frit og bruge din kreative frihed til at kombinere de planter, du kan lide. Udgangspunktet er som regel en bar plet i haven, hvor der ikke allerede er anlagt en græsplæne eller et blomsterbed. Ved at skabe en blomstereng får du en vild dekoration i haven med større effekt, end du kan forestille dig, og som er nem at passe i mange år fremover. Læs også: Enkle trin til en vedligeholdelsesfri have. En blomstereng er et fantastisk indslag i enhver have. Hvordan skal jeg så min blomstereng for at få det bedste resultat? Selvom en blomstereng er nem at vedligeholde, kræver den et godt udgangspunkt for at trives. Det indebærer, at man planter og sår blomsterbedet på en bestemt måde. Her guider vi dig til hvordan. Hvor bør blomsterengen sås? Det er vigtigt, at du vælger at anlægge blomsterengen på et goldt område, dvs. et sted med sand, sten eller grus, hvor der ikke er blevet gødet før. Blomsterenge trives også i masser af solskin og kan godt tåle tørke, når planterne først har etableret sig i jorden. Det betyder, at man bør så blomsterenge på et solrigt sted. Hvornår på årstiden bør blomsterengen sås? En blomstereng bør sås enten om foråret eller om efteråret. Foråret er et særligt godt tidspunkt at så blomsterenge på, fordi frøene har tid til at modne i jorden og kan spire stabilt gennem hele sæsonen. Der er selvfølgelig ikke noget galt med at så frø i løbet af sommeren, men du risikerer, at de tørrer ud og derfor ikke kommer til at spire. Du kan finde vilde valmuer i nabolaget, som du kan plante i din egen have. Køb frø til blomsterenge eller brug vilde blomster Hvis du køber frø til din blomstereng, bør du vælge danske frøblandinger, da disse planter har meget større chance for at overleve den danske vinter. Mange frøblandinger i havecentrene indeholder frø fra sydlige himmelstrøg, som vil have svært ved at overvintre i Danmark. I stedet for at købe frø kan det også være en god idé at bruge vilde blomster til din blomstereng. Hvis du ikke har lyst til at gå ud og købe frø til din blomstereng, kan du samle frø fra naturen i stedet. Gå en tur i dit nabolag, og saml frø fra vejkanten eller fra vilde blomsterenge. Da disse blomster allerede vokser i dit nabolag, kan du være sikker på, at de også vil trives i din have. Desuden vil de vilde blomster være en smuk kontrast til dine andre blomsterbede, hække og planter i din have. Du vil sikkert også få et par overraskelser, når blomsterne endelig begynder at spire. Måske kommer der endda nogle blomster, du ikke havde forventet at se! Hvor mange frø skal jeg brug for at få en tæt og frodig blomstereng? Vi anbefaler en frømængde på 1 gram pr. kvadratmeter. Det betyder, at du skal bruge 5 gram frø til en blomstereng på 5 kvadratmeter. En normal pakke frø med vilde blomster vejer typisk 5 gram og indeholder 800-1000 frø. Det siger sig selv, at du ikke bare kan gå ud og købe frøene, hvis du vælger vilde blomster. I stedet bør du notere dig de steder, hvor blomsterne allerede er spiret og så komme tilbage i august og indsamle dine frø. Find så mange, du kan, og opbevar dem over vinteren i en papirspose. Det er vigtigt at opbevare posen på et mørkt, tørt og køligt sted – eller så dem med det samme! Guide: 5 trin til at plante og passe en blomstereng Så frøene på bar jord At så frø på bar jord betyder, at frøene spredes ud over åben jord, der er løsnet med en rive og er blevet revet igennem. Hvis der allerede er græs på området, bør græsset fjernes, så frøene kan blive sået på den bare jord. Bemærk! Hvis du vil have en blomstereng på et sted, som allerede er plantet til, vil blomsterne måske ikke spire efter hensigten. Chancerne for at frøene lander på jordlaget er mindre, når frøene sås på vegetation, og derfor er antallet af spirer mindre. Dette gælder især, hvis du prøver at så en blomstereng på en græsplæne. Undgå at bruge gødning Du må ikke bruge gødning, når du sår en blomstereng, da gødningen favoriserer nogle arter og derfor vil overskygge planterne i blomsterengen. Blomsterne har bedre forudsætninger for at trives i jord, der ikke er gødet, og der er større chance for, at ukrudt trives i gødet jord. Husk! Jo mere næringsfattig jorden er, jo større chance har du for at få en frodig og sund blomstereng. Stamp frøene ned i jorden Efter, du har sået frøene bør du rive jorden let og stampe hele området fast. Dette sørger for, at frøene har tilstrækkelig kontakt med jorden og giver optimal spiring. Vand engen ofte Husk at vande blomsterengen regelmæssigt det første år. Du bør vande let og ofte, indtil du ser vækst og har opnået god dækning på engen. Undgå at vande for kraftigt, da det kan skade frøenes chancer for overlevelse. Klip eller slå blomsterengen en gang årligt En blomstereng er nem at passe og kræver meget lidt vedligeholdelse i form af gødning eller beskæring. Det eneste, du bør huske, er at slå blomsterengen, helst i sensommeren efter blomstring og frøene er modne. Dette vil give en endnu større blomstring i de følgende år. Vil du så en blomstereng på en skråning? Intet problem Det er et godt valg at så en blomstereng på en skråning. Jorden er ofte mere næringsfattig, og det er sværere a sørge for stabil dræning på en skråning. Det er kun en fordel for blomsterenge, da blomsterne trives på steder med meget sand og grus, og foretrækker en næringsfattig jord. Det kan som udgangspunkt være svært at vide, hvad der skal ske med en skråning i haven, men det vil være et godt valg at så en blomstereng. Det er også et godt alternativ at plante en hæk! Læs også: Hvordan plantes hækplanter på en skråning Få et blåt indslag i haven med kornblomster. Opsummering: Få en blomstereng, som trives En blomstereng er et godt valg, når du planlægger de forskellige zoner i din have. Så en blomstereng, og tiltræk sommerfugle, bier og andre bestøvere, som bidrager til biodiversiteten i din have. Samtidig giver det et grundlag for sund og frodig vækst, som i sidste ende vil have en stor effekt på havens vegetation. Vores bedste tips til at så en blomstereng: Blomsterenge trives i masser af solskin og blomsterne tåler tørke, når planterne først har etableret sig i jorden. Så dine frø i åben og ufrugtbar jord, der giver de bedste forhold til en frodig blomstereng. Blomsterenge synes også godt om næringsfattig jord. Derfor er det vigtigt at undgå gødning af engen. Vælg vilde blomster i steder for at købe frø i havecentret. Indsaml dine frø i august og gem dem til næste sæson! Find din næste hæk hos Plantinavia Vi forhandler et bredt udvalg af frodige og smukke hækplanter til enhver have. Vi dyrker alle vores forskellige hæktyper selv på en 17 hektar stor dyrkningsmark. Hvad end du leder efter en klassisk bøgehæk, en farverig syrenhæk, taks, thuja eller bare en ligusterhæk eller laurbærkirsebær, så har vi hos Plantinavia den rette hæk til dig. Er du i tvivl om noget, er vi også klar til at rådgive dig til et rette valg af hæk. Fang os på mail eller telefon og få en god snak med en af vores rådgivere.